E-mærket certificeret
Fagkyndig kundeservice
Fremragende anmeldelser
Menu

Industristøvsugere

Populære produkter i denne kategori

Der er ingen produkter at vise i denne kategori.

Industristøvsugere

Globaltools har et bredt og varieret sortiment inden for støvsugere i forskellige udgaver til fornuftige og favorable priser. Leverandørfeltet udgøres af stærke og pålidelige navne som som Einhell Accessory, Einhell Expert, Holzmann, Hero-Tools og Einhell Expert Plus.

Globaltools har både industristøvsugere, tør-/vådstøvsugere fra 750 til 1500 W, håndstøvsugere og almindelige støvsugere i sortimentet.

Gå selv lidt på opdagelse øverst her på siden, klik på det enkelte produkt for at få yderligere og mere detaljeret information om det specifikke produkt - god fornøjelse.

Hvad er en støvsuger?

En støvsuger er en husholdningsmaskine, der anvendes til opsamling af støv og snavs fra møbler, tæpper og gulve i hjemmet og på arbejdspladser. Maskinen fungerer ved hjælp af en pumpe, som danner et vakuum i et rør og suger luften med støv og snavs ind gennem et mundstykke og en slange. Støvet samles i en pose inden i støvsugeren. Luften passerer gennem en række filtre, hvor de fineste støvpartikler fjernes.

Den første elektriske støvsuger blev opfundet i USA i 1868, og omkring 1900 begyndte den egentlige industrielle seriefremstilling. I Danmark var selskabet Titan pionerer indenfor støvsugere, men fra 1910 begyndte den største danske producent, Fisker & Nielsen A/S, at producere den fortsat eksisterende Nilfisk-støvsuger. Allerede i 1930'erne var støvsugeren meget udbredt. I 1960'erne havde 96 procent af husstandene en støvsuger, og i dag opgør Danmarks Statistik ikke længere støvsugere i sin statistik over husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder. Før støvsugeren blev almindelig, benyttedes ofte i stedet tæppefejemaskiner til rengøring af tæpper.

Hvad er en industristøvsuger eller en våd-/tørstøvsuger?

Våd-/tørstøvsugeren kaldes også grov-støvsuger eller industristøvsuger. Våd-/tørsugeren er en videreudvikling af den almindelige husholdningsstøvsuger og er udviklet for at kunne opfylde kravene fra håndværk, industri og rengøringssektoren. Våd-/tørsugeren adskiller sig fra den normale støvsuger ved også at kunne opsuge vand. Den er ikke afhængig af, at der skal isættes en pose, men filtrerer ved hjælp af et foldet papirfilter, der enten fås som et fladfilter, der er placeret i toppen af sugeren, eller en filterpatron, som stikker ned i støvcontaineren. Våd-/tørsugerne er meget populære indenfor håndværk og industrifagene, da de er meget alsidige, enkle og robuste. Motordelen er opbygget i et såkaldt bypass-system, hvor de elektriske dele er adskilt fra sugeturbinen. Det er betingelsen for at man kan opsuge fugtigt snavs eller vand med sugeren.

Hvor bruger man en industristøvsuger?

En industristøvsuger bruges mest, hvor er tale om større mængder støv eller vådt snavs. Da den også kan opsuge væsker, kan den bruges ved oprydning efter oversvømmelser, ved tilstoppede afløb, opsugning af fygesne og lignende opgaver. Man kan ikke benytte en almindelig støvsuger til at opsuge fugtigt snavs eller vand, idet støvsugeren ødelægges og i værste fald kan gå itu.

En våd- og tørstøvsuger (eller en industristøvsuger) er altså en støvsuger, der er beregnet til rengøring af eksempelvis byggeaffald, spildevand og lignende snavs, som almindelige støvsugere har svært ved at håndtere.

Fordi industristøvsugeren er en helt anden genre end den almindelige støvsuger, måles den ud fra nogle andre kriterier. Driftssikkerhed kan være en af de vigtigste egenskaber for en industristøvsuger på sigt. Der for kan eksempelvis strømbrug og filtreringsevne være nedprioriteret blandt de parametre, de vægtes på.

Køb din støvsuger hos Globaltools

Du kan ubesværet bestille den ønskede vare eller varer hjem fra vores webshop til den ønskede adresse. Hvis du fortsat er usikker på dit valg af støvsuger eller batterisæt, opladere m.v., eller har du brug for at vide mere om emnet og udstyret, kan du altid kontakte vores kundeservice - du også er meget velkommen i vores showroom for at se maskinerne og få dannet dig et indtryk af størrelse og kvalitet. Har du specielle ønsker, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice, og vi ser på muligheden for at lave et passende samlet tilbud til dig.