E-mærket certificeret
Fagkyndig kundeservice
Fremragende anmeldelser
Menu

Kædesave

Populære produkter i denne kategori

Der er ingen produkter at vise i denne kategori.

Kædesave

Her kan du se udvalget af kædesave hos Globaltools – både benzin kædesave, akku kædesave og elektriske kædesave (med ledning) fra leverandører som PowerPlus og Hero-Tools.

Kig selv lidt rundt i kategorien ”Kædesave” lige herover.

Klik på produktet, hvis det måtte interessere dig specielt, og yderligere og mere detaljeret information åbner sig for dig. Der kommer også forslag til supplerende produkter - her kan du få forslag og inspiration til varer/udstyr, der passer til dit valgte produkt. God fornøjelse.

Kædesave til benzin, akku kædesave og el-kædesave med ledning

Kædesave til benzin – de klart mest kraftfulde - er det oplagte valg, hvis der skal fældes flere og/eller store træer væk fra huset, hvor der ikke er strøm. Ulempen er det høje støjniveau, der også kan være til irritation for hele nabolaget. Med hensyn til kraft og styrke, så er der kort fortalt ikke en saveopgave, som en benzindrevet motorsav ikke kan klare. Det må siges at være det sikre valg, hvis du er professionel eller har meget save-arbejde foran dig, og du og dine omgivelser kan leve med larmen.

Akku kædesave – til genopladelige batterier - er både stærke og støjsvage. De er efterhånden også prismæssigt et reelt alternativ til kædesaven på benzin. Batterikædesave larmer mindre, ryster mindre, vejer mindre og er lettere at starte end benzin kædesave. Sammenlignet med el-kædesave med ledning kan du med batteriudgaverne bevæge dig mere frit, og så undgår du med garanti at kappe ledningen over.

Elektriske kædesave (med ledning) har tidligere været det eneste reelle alternativ til motorsaven. Men billedet har ændret sig i takt med, at akku kædesavene er faldet i pris. Særlig god for dig, der skal bruge en sav udelukkende til haven, hvor der hele tiden er adgang til en strømkilde.

Her på denne side kan du finde produkter som eksempelvis:

  • Benzin kædesav – flere modeller og varierende sværdlængder
  • Kombi buskrydder 4 i 1 (kædesav en af de 4 funktioner i dette kombinationsværktøj)
  • Elektriske kædesave – flere modeller og udgaver
  • Akku kædesave (genopladelige batterier)
  • Kædesliber til kædesav
  • Montagehandsker – flere slags
  • Slibesten – kædesliber
  • Kombi kædesav med teleskopskaft

Sværdlængden på saven?

Til den almene hobby bruger vil en motorsav med et 30-35 cm sværd være rigeligt. Det kan klare træer i middel bredde uden problemer. Hvis du er professionel eller har meget tykke træer, som du skal have fældet, kan du med fordel anskaffe dig en motorsav med et sværd på 40-50 cm.

Hvad med vibrationer fra en kædesav?

Det er vigtigt, at din motorsav har vibrationsdæmpning, hvis du bruge din kædesav i længere tid ad. Hvis du bruger en motorsav med store vibrationer i for lang tid, risikerer du skader og smerter i hænderne, skuldrene og ryggen.

Hvad med sikkerheden, når du bruger en kædesav?

Kædesavene fås – som det fremgår - både på batteri (aaku), med ledning (elektriske) og til benzin, men uanset type gælder det for brugeren om, at sikkerheden er i top, og i den sammenhæng er disse otte forhold/elementer værd at bide mærke i:

  1. Kædebremse: En sikkerhedsbøjle, der bremser kæden, hvis eksempelvis det yderste af sværdet rammer en gren og slår op.
  2. Bøjlegreb: Det skal gå rundt om saven og give godt greb. Samtidig skal det være lavet, så man nemt kan save både lodret og vandret.
  3. Gasspærre: Den sørger for, at kæden ikke kører rundt, selvom maskinen er startet. Kæden kører først ved tryk på gasspærren og derefter på gashåndtaget.
  4. Gashåndtag: Det skal gøre det muligt at styre kæden i en let og glidende bevægelse.
  5. Håndbeskytter: Skjoldet under grebet beskytter den hånd, man bruger til gasknappen, hvis saven “springer”. Over beskytteren skal der være plads til en hånd iført arbejdshandske.
  6. Kædestrammer: Kæden skal let kunne strammes - gerne og helst uden brug af værktøj.
  7. Sværdet: Jo længere sværdlængde, jo tykkere stammer kan saven klare. Det er en fordel, hvis en sav kan håndtere sværd af forskellige længder.
  8. Kæde: Bør holdes skarp hele tiden, så den ikke kan sætte sig fast i træet. Skal desuden kunne skiftes uden besvær.

Kategorien ”Belægning og havemaskiner” har seks kategorier under sig,
hvoraf ”Kædesave” er den ene. Her er genveje til de fem øvrige:

Plæneklipper

Buskrydder og græstrimmer

Tilbehør til motorsav

Hækkeklipper

Løvblæser/-suger

Her hos Globaltools sælger vi også rigtig mange batteridrevne havemaskiner og hjælpemidler til at vedligeholde og trimme de grønne områder. Det gælder eksempelvis produkter som fejemaskiner, græstrimmere, hækkeklippere, løvblæsere, plæneklippere, fugerensere, løvsugere, multi-trimmersæt, el-sprøjter, universalspredere og græs- og hækkesakse.

Her er en genvej til batteridrevne havemaskiner – god fornøjelse.

Her er også en slags rundkørsel for genveje til øvrige
kategorier under hovedkategorien ”Dyr, have og fritid”:

Artikler til dyr

Fælder og net

Terrassevarmere

Have- og drivhusprodukter

Haveredskaber

Grill og tilbehør

Højtryksrensere

Pumper

Køb din kædesav hos Globaltools

Du kan ubesværet bestille den ønskede vare eller varer hjem fra vores webshop til den ønskede adresse. Hvis du fortsat er usikker på dit valg af kædesav, eller har du brug for at vide mere om emnet og udstyret, kan du altid kontakte vores kundeservice. Har du specielle ønsker, er du også velkommen til at kontakte vores kundeservice, og vi ser på muligheden for at lave et passende samlet tilbud til dig.