E-mærket certificeret
Fagkyndig kundeservice
Fremragende anmeldelser
Menu

Poleringsmaskiner til forskellige typer af opgaver

Populære produkter i denne kategori

Der er ingen produkter at vise i denne kategori.

Her finder du et udvalg af poleringsmaskiner til forskellige behov. Køb bl.a. poleringsmaskiner til industriel behandling af forskellige materialer.

Poleringsmaskiner til forskellige typer af opgaver

Hos Globaltools har vi et udvalg af poleringsmaskiner til forskellige behov. Her finder du blandt andet poleringsmaskiner til industriel behandling af en række forskellige materialer – blandt andet metal – men også handy poleringsmaskine, som du kan bruge i hjemmet, når bilen eksempelvis trænger til en kærlig hånd, så den tager sig flot ud igen. 

Har du spørgsmål om vores forskellige tilbehør, kan du altid kontakte os for at få råd og vejledning, der tager udgangspunkt i din situation og dit behov. Vi har blandt andet et udvalg af sliberinge og lamelskiver i forskellige størrelser til din poleringsmaskine, hvis du har brug for at skifte til et nyt. Derfor er du altid velkommen til at ringe til os inden for vores åbningstider. Så sikrer vi i fællesskab, at du får valgt det rigtige poleringsudstyr til den rigtige pris i første huk.

Det skal du være opmærksom på, når du køber en ny poleringsmaskine til bil eller båd

Hvis det er første gang, du er på udkig efter en poleringsmaskine, kan det være svært at vide, hvad du skal kigge særligt efter. For der er flere modeller at vælge mellem, som alle kan have deres eget sæt af fordele og ulemper. Fælles for dem alle er, at producenter lover, at de er lette at arbejde med og giver gode resultater hver gang. Det kan også sagtens være gældende, når du ved, hvilket værktøj, du skal bruge, samt hvordan og hvornår.

Hos Globaltools er vores holdning, at man ikke bør gå ned på en kvalitet, hvor man ikke får et godt resultat. Kvalitet i værktøj og maskiner betaler sig stort set altid. For det er ofte den direkte vej til at arbejdssituationen bliver langt mere behagelig – og selvom det ofte underprioriteres, er det næsten lige så vigtigt som niveauet af det færdige resultat. Derfor kigger vi altid på ting som komfort, relevante funktioner, transportvenlighed, alternative modeller med andre fokusområder og meget mere, når vi køber ind til vores omfattende sortiment af værktøjer. For det hele drejer sig om at have det perfekte værktøj på hylden til det, du skal bruge. 

Du kan derfor regne med, at alle de poleringsmaskiner, som du finder her på siden er udvalgt nøje til at komplimentere hinanden og at dække alle gængse arbejdsområder, der har noget som helst med polering at gøre.

Typiske forskelle på moderne poleringsmaskiner

De fleste poleringsmaskiner har regulerbar hastighed, der typisk går fra omkring 600 omdrejninger i minuttet til 3000 omdrejninger i minuttet, Det er en rigtig god ting, det vi anbefaler at starte stille og roligt ud på lave omdrejninger – og så øge hastigheden gradvist efter behov, indtil du får den finish, du gerne vil have ud af din polering. 

Der kan faktisk også være ret store forskelle på poleringsskivens størrelse. Tommelfingerreglen er, at jo større poleringspuden er, desto hurtigere (men også lettere) er det at få arbejdet klaret, og det er ofte de anerkendte producenters modeller, der har en passende solid størrelse, der giver denne fornemmelse af kvalitet og effektivitet. Vær dog samtidig opmærksom på, at den er bedst til de store flader, mens du kan have svært ved at komme ordentlig ind i alle krogene med en poleringsmaskine i stor størrelse.

I forlængelse af ovenstående faktorer er vægten et sidste parameter, som vi mener, er vigtigt at nævne. Det er lidt et individuelt spørgsmål, hvornår man synes, at en poleringsmaskine er for tung, og ofte er det en balancegang mellem effekt og håndterbarhed. Du er meget velkommen til at ringe og spørge ind til forskellene på produkterne – og har du mere af at prøve at få dem i hænderne, er du også meget velkommen til at besøge vores showroom i Støvring, hvor vi har masser af godt værktøj på lager og kaffe på kanden.